Generelle betingelser
Varerne leveres i efterset og rengjort stand, og forudsættes returneret i samme stand. Returneret materiel, der ved stikprøvekontrol
ikke viser sig at være rent, rengøres for lejers regning. Lejer er ansvarlig for alt materiel fra udleveringstidspunkt, til det er os i hænde
igen. Alt materiel skal opbevares beskyttet mod snavs og fugt m.v. Evt. reklamationer fremsættes inden ibrugtagning. Videre
genudlån/leje er ikke tilladt uden forudgående accept fra Komet-Udlejningscenter. Ordre under 250,00 pålægges ekspeditionsgebyr
på 50,00, gælder ikke for salgsvarer.
Afbestilling
Ved afbestilling efter ordreafgivelse og indtil 3 uger før brugsdato, faktureres 50% af ordrebeløbet. Ved senere afbestilling faktureres
80% af ordrebeløbet. Der er mulighed for at tegne en afbestillingsforsikring og herved opnå en ekstra tryghed, hvis du bliver nødt til
at annullere din ordre senere end 30 dage før festen, som følge af sygdom. Forsikringen dækker alene det beløb, du har bestilt varer
for hos Komet-Udlejningscenter. Forsikringen dækker alene hvis arrangementet aflyses på grund af død, alvorlig akut sygdom,
hospitalsindlæggelse, lægeordineret sengeleje eller det, der kan sidestilles hermed. Lægeerklæring fremsendes, og udgiften hertil
afholdes af lejer. Forsikringen dækker også ved akut sygdom i lejers nære familie (ægtefælle, forældre, børn og søskende).
Forsikringen dækker ikke, hvis årsagen til annullering af ordren er fortrydelse, ændrede planer, manglende tilslutning eller lignende.
Forsikringen dækker kun, hvis den er bestilt samtidig med ordren eller senest 1 døgn herefter. Forsikringen skal kunne dokumenteres
via en ordrelinie på ordrebekræftelsen.
Lejeperiode
Udlejningspriserne er beregnet på ”engangsbrug”, men af praktiske grunde er udlejningsperioden sat til 4 dage. Reglen er dog, at
varer, der skal bruges i weekenden, leveres torsdag/fredag og afhentes igen mandag/tirsdag. Ønskes en længere lejeperiode, afgiver vi
gerne et supplerende tilbud. Bestil altid udlejningseffekterne i god tid. Ordren kan reguleres ned med indtil10%, frem til 8 dage før
levering. Stofduge/stofservietter skal senest være bestilt 8-10 dage før afhentning/levering og kan ikke reguleres ned.
Ansvar
I lejeperioden har lejer ansvaret for skader på det lejede materiel, ligesom lejer hæfter for bortkommet materiel.
Komet-Udlejningscenter er kun ansvarlig for personskade, hvis det kan bevises, at en sådan skade er forårsaget ved forsømmelighed
fra Komet-Udlejningscenter eller andres side, for hvilke Komet-Udlejningscenter er ansvarlig. Komet-Udlejningscenter er ikke
ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, mens materialet er i lejers besiddelse. Komet-Udlejningscenter er
under ingen omstændigheder ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab, herunder tidstab.
Emballage & møbler
Skal altid opbevares indendørs. Lejer rengør møbler/service og pakker efter endt brug servicen i de dertil hørende kasser.
Opvask
Komet-Udlejningscenter kan mod et tillæg for opvask tilbyde at overtage opvasken af det lejede materiel. Efter endt brug, skylles
det da blot af, og stilles i kasserne. Glas bedes da venligst ikke stillet på hovedet i kasserne.
Lysestager
Skal returneres rengjorte for stearin. Evt. ekstra-rengøring af lysestager beregnes pr. lysestage. De rengøres nemmest i kogende vand
tilsat sulfo.
Lyskæder m.v.
Det er forbundet med livsfare og erstatningspligt at flytte på fatningerne. Der må på ingen måde ændres ved installationer på det
lejede materiel. Defekte pærer ved returnering afregnes til lejer.
Telte
Opstilling og nedtagning af teltene kan aftales mod betaling. Leveringsbetingelser er forskellig for de enkelte telttyper. Se i prislisten
samt i vort katalog for mere information. For pavilloner samt 6, 10 og 12 m brede telte gælder standardprisen, såfremt følgende er
opfyldt: Pladsen er ryddet og klargjort ved ankomst. Gulv lægges efter terræn. Afstanden til opstillingsstedet må ikke overskride 15 m
fra parkeringsmulighed, trapper tæller 1 m pr. trin. Ved specielle forhold udarbejdes særskilt tilbud. Stilles hjælpere til rådighed for
opsætning, forudsættes disse til stede på det aftalte tidspunkt. Vi kommer altid gerne, og giver råd og vejledning omkring telte m.v.,
uden omkostninger for lejer. Det er ikke tilladt at sætte klistermærker e.l. på vort materiel. Endvidere må der ikke grilles i vore telte.
Ønskes specielle mad- og grilltelte, kan dette også tilbydes. Gulv til teltene er IKKE nyvaskede, evt. gulvvask aftales på forhånd, der
afregnes pr m2. Inden opsætning af det lejede materiel, påhviler det lejer at kontrollere at telt osv. kan være på opstillingspladsen.
Ansvarsfraskrivelse: Hvis “lejer” er i tvivl om, hvorvidt der forefindes kabler, ledninger, gas, vand-, fjernvarmerør e.l. i det område,
hvor et telt skal placeres – og hvor lejer iøvrigt selv anviser placeringen – vil det altid være lejer, der har ansvaret for på forhånd at
have indhentet oplysninger om ledningsføringer på opstillingsstedet. Det påhviler til enhver tid lejer at formidle oplysninger herom til
udlejer, samt tydeligt markere på opstillingsstedet, hvor der ikke må slås pløkker i. Udlejer fraskriver sig derfor ethvert ansvar for
såvel skader som følgeskader, der opstår ved nedramning af pløkker til fastgørelse af teltet. Enhver skades udbedring påhviler derfor
alene lejer eller lejers forsikringsselskab, hvis lejer er forsikret mod dette. (Et alternativ til pløkker kan være fastgørelse af teltet med
spændebånd til store betonklodser – merpris for dette oplyses særskilt på ordrebekræftelsen.)
Telte kan hos Komet-Udlejningscenter forsikres mod storm og brand (IKKE hærværk) – prisen er 2,50 kr pr. kvm. Ved storm forstås
at vinden har været over 17,2 m/s. Der vil dog altid være en selvrisiko på 5.000 kr.
Transport
Kunden er altid velkommen til at selv at afhente og returnere varerne, når transportmidlet er egnet dertil – almindeligvis lukket bil. Vi
bringer ud til fordelagtige priser.
Betaling
Betaling for udlejning er altid netto kontant ved levering, med mindre andet er aftalt. Der kan forudbetales via netbank. Ordre under
250,00 pålægges et ekspeditionsgebyr på 50,00, gælder ikke for salgsvarer.
Telefontid
Mandag til fredag fra kl. 8.00 til kl. 17.00

Lejebetingelser: Dette er en bekræftelse på, at ovenstående varenumre er bestilt til den under “Brugsdato” noterede
dato. Hvis der er rettelser er du velkommende til at ringe til os på telf 74 50 64 40 i perioden kl 8.00 til kl17.00 på
hverdage. Service/møbler/telt tilbageleveres i rengjort stand, hvis andet ikke er aftalt. Se lejebetingelserne på bagsiden.
I tilfælde forcemajure kan Komet-Udlejningscenter A/S ikke drages til ansvar og har ingen form for
erstatningspligt.Ordre under 250,00 pålægges et ekspeditionsgebyr på 50,00, gælder ikke for salgsvarer.